Forsiden

Signe Ryge Petersen anmelder "Coaching og kunsten at leve"

Hvis du vil værne om din selvhøjtidelighed, dine fordomme og din hverdags-weltschmerz, så læs endelig ikke Ole Vadum Dahl. Du risikerer at miste mange års hårdt arbejde og en omhyggeligt opbygget selvforståelse. Og så står man der. Helt tom og pivåben. Sådan en fin og vandtæt selvforståelse fylder nemlig godt. Og når den inden for ganske få timer skvatter sammen i takt med, at siderne vendes i Coaching og kunsten at leve, så har man ærligt talt brug for en venligt hjælpende hånd. Og den rækker heldigvis ud fra hver eneste side i bogen.

Ole Vadum Dahl er det, som i en Pontoppidanroman kunne have heddet "et ordentligt menneske". Hans fornemmeste mål er - sådan oplever jeg ham i hvert fald - at hjælpe os til at blive ansvarlige mennesker. At leve ærligt, oprigtigt, reflekterende og handlekraftigt med os selv og vores omgivelser.

Og det er lige præcis det, der gør, at denne bog er så sympatisk. Den handler ikke om at blive en solitær potentiale-raket, der ryger af sted ud i verden for at erobre for fuld skrue. Den handler om, at kun ved at leve i ansvarlige og oprigtige relationer med dig selv og ANDRE kan du være i god trivsel. Mental krølle på halen. Det kan jeg lide! For hvor sjovt er det egentlig at være fuldkommen selvudviklet, hvis du ender med at være det helt alene?

Ole Vadum Dahl er befriende selskab. Han har skrottet selvhøjtideligheden og indsat humoren i stedet. Han ved udmærket godt, at han ikke er perfekt. At selv et halvt livs arbejde med selvudvikling ikke har gjort ham til Gandhi. Men han står ved det! Og bliver dermed selv et stærkt og klart billede på den lære, som han gavmildt deler ud af: At vi er o.k. Selv os med barnlige automat-reaktioner, forbenede fordomme og nærtagende nerver. Det, der gør forskellen, er, om vi tør stå ved det. Om vi vover at se ærligt på os selv. For så at kunne tage fat på arbejdet.

Det var ikke en udelt fornøjelse at læse bogen i den første time, hvor selverkendelserne kom flagrende i uventede stød som duerne på Rådhuspladsen. Adskillige gange får jeg et sug i maven og undrer mig såre over, at han kan beskrive mine svageste sider så præcist. Og bliver øjeblikket efter lettet. For Ole gør det jo selv. Han deler rundhåndet og nådesløst ærligt ud af både barske og uflatterende episoder fra sit eget liv. De har skubbet ham videre frem i livet. Selvom han også kunne have hængt fast i dem. Men Ole er en nysgerrig mand, og mon ikke den nysgerrighed har gjort ham modig således, at han tog de kampe, der skulle til for at nå hen i nærheden af det, der lyder enkelt, men er forbandet svært: At stå ved, hvem du er.

Det bliver nu lidt lettere i Oles selskab. Bogen er fyldt med helt enkle og konkrete øvelser, som hjælper os med at se bagom vores umiddelbare følelser, tanker og handlinger. Det er simpelt analysearbejde. Og det kan ikke undgå at give bonus! Ikke én af øvelserne har til formål at fokusere på vores utilstrækkelighed - og dermed måske gøre os afmægtige og endnu mere fastlåste. En stor varme siver ud fra sætningerne, og den gør, at det ikke gør ondt, men snarere motiverer, når man endnu engang støder på et ømt punkt.

Ole kan ikke trylle. Han lader ikke engang som om. Han er professionel håndværker. Med indbygget vaterpas, hammer og mejsel. Der skal måske hakkes en del af det følelsesmæssige arvæv, før man når ind, hvor der er godt at være. Men den jordnære håndgribelighed i bogen gør, at turen ikke skræmmer. Garantier uddeler Ole nu ikke. Men det gør jeg. En garanti for, at du bliver bevæget, ikke i sentimental, men i helt konkret forstand - af denne bog.

Signe Ryge Petersen, cand mag, Tv2